//
you're reading...

Methodology

Informationssøgning

Som studerende oplever du sandsynligvis løbende at skulle søge information, der kan hjælpe dig, når du løser større eller mindre projekter. Og informationerne er reelt kun “et klik” væk: Søgemaskiner, biblioteker og artikeldatabaser er tilgængelige via internettet. Lad ikke din informationssøgning begrænse sig til de elektronisk tilgængelige kilder, men inddrag også dine undervisere, medstuderende og trykte medier som f.eks. bøger, fag-blade og lignende.

Du kan se informationssøgning ud fra forskellige faser. Det vil sige ud fra, hvor langt du er i opgaven eller projektet. Du kan for eksempel søge ustruktureret og lade dig inspirere af forskellige emner i den indledende fase, hvor emnet måske endnu ikke er fastlagt. Eller du kan søge målrettet ud fra bestemte nøgleord eller fag-terminologi, der er med til at afgrænse eller definere et emne.

I min optik indgår der fire faser i informationssøgningen: Åbning, område-søgning, afgrænsning og dybde. I åbningsfasen søger du ustruktureret og søgende i mange retninger. Det betyder, at du skal gennem megen tekst og derfor vil have mest brug for at skimme teksten. Ved bevidst eller ubevidst at følge (nøgle)ord eller udvalgte fag-termer, får du opbygget et grundlag for næste fase. I område-søgningsfasen begynder du at kunne tegne et billede eller omrids emnets omfang, og du vil i denne fase udvælge materiale til nærmere studie. I afgrænsningsfasen lægger du dig mere fast på det materiale, du vil anvende som grundlag (og her tænkes primært på det teoretiske grundlag). I den fjerde fase nær-studeres materialet. Det betyder ikke, at du ikke kan inddrage nyt materiale, men det vil sandsynligvis være begrænset.

I nedenstående skema kan de fire faser beskrives således:

Fase Anvendelse Kilder Læsestrategi
Åbning Ustruktureret søgning, der også kan anvendes til idégenerering og brainstorming. 

God til at få en fornemmelse af, hvorvidt en identificeret problemstilling er relevant at forfølge.

Anvend alle tilgængelige kilder f.eks. studiekammerater, undervisere, medier (dagblade, fagblade o.l.), søgemaskiner (Google, Bing, Yahoo o.l.), virksomheder, biblioteker og faglitteratur.  Skimmende, da der typisk vil være store mængder materiale. 

Giver en fornemmelse af tendenser.

Område-søgning Emnets omfang indkredses … Kilderne udvælges med større omhu f.eks. faglitteratur, artikler og datablade.  Skimmende, men mere struktureret, end i åbnings-fasen. 

Nøgleord/terminologi noteres.

 

Afgrænsning … – og rammes ind. Kilder, der skal anvendes specifikt til opgaven, udvælges.  Grundig læsning, dvs. mellem skimning og nærlæsning. 

Identificerede nøgleord anvendes til at søge i dybden.

 

Dybde  Det materiale, der er udvalgt i afgrænsningsfasen nærlæses med henblik på forståelse, anvendelse og inddragelse i besvarelsen.  Kilder, udvalgt i afgrænsningsfasen, anvendes helt eller delvist. Nærlæsning.

Uanset, hvilken fase af informationssøgningen, du er i, er det en god idé løbende at dokumentere din søgning. Det vil sige, at du fører en slags logbog, hvor du f.eks. noterer dato, tema, søgeord, medie (f.eks. søgemaskine eller bog med en litteraturliste, der i særlig grad kan være interessant ift. dit projekt) og resultater.

 

Litteratur til inspiration

Den gode opgave, Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen, Samfundslitteratur

Studiehåndbogen – For studiestartere på videregående uddannelser, Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen, Samfundslitteratur

Informationssøgning til bachelorprojektet for professionsbachelorer, Trine Toft, Samfundslitteratur

 

 

Discussion

No comments yet.

Kommentér gerne