//
you're reading...

Methodology

Problemformulering – proces og produkt

I projektopgaver indgår ofte en problemformulering. I det følgende vil jeg beskrive de to formål, som en problemformulering kan have. Det ene formål er procesorienteret og det andet er produktorienteret. I begge tilfælde består problemformuleringen af fire punkter, som med fordel kan anvendes som overskrifter til fire afsnit:

  1. Baggrund
  2. Spørgsmål
  3. Metode
  4. Afgrænsning

De fire punkter er beskrevet ift. proces og produkt nedenfor.

 

Problemformuleringen som proces

Problemformulering som proces understøtter din fremdrift i projektarbejdet. Et projektarbejde består blandt andet i at undersøge og afdække en problemstilling og som oftest i maskinmesteruddannelsen at finde mulige løsninger. I mindre projekter af en til to ugers varighed er det relativt enkelt at overskue omfanget af det, du skal undersøge og hvordan, du vil gøre det. I den forbindelse vil problemformuleringen kunne være med til at skabe klarhed over omfanget af projektarbejdet. Ved større projekter, hvor der typisk er afsat mellem fire og otte uger til projektarbejdet, giver problemformuleringen ikke alene klarhed og projektarbejdets omfang. Den kan også være med til at styre dig som studerende gennem de forskellige faser af projektarbejdet og hvor du understøttes i at arbejde systematisk og reflekterende.

 

Baggrund (proces)

Baggrunden beskriver en problemstilling, der er identificeret og i særdeleshed, hvilken kontekst eller sammenhæng, problemstillingen indgår i.

En problemstilling er i denne sammenhæng noget, som du har undret dig over (f.eks. der skal jævnligt udføres batteritest, hvor der stilles krav om høj nøjagtighed i målingen, men hvor vejledningen er upræcis) eller som en virksomhed ønsker at løse (f.eks., hvor virksomheden har et ønske om at nedbringe omkostninger til opvarmning af en produktionshal og hvor løsningen ikke er givet eller valgt på forhånd).

Ved at formulere problemstillingen på skrift vil du opleve, at du bliver mere bevidst om, hvilke rammer, problemstillingen indgår i og hvad der specifikt kendetegner problemstillingen. Typiske spørgsmål, der kan hjælpe dig med at formulere baggrunden er “Hvilken eller hvilke problemstillinger har jeg observeret?”, “Hvad gør problemstillingen interessant eller hvorfor er det i det hele taget en problemstilling?” og “I hvilken sammenhæng (f.eks. lovgivning, sikkerhed, branche eller tema) indgår problemstillingen i?”.

 

Spørgsmål (proces)

Beskrivelsen af problemstillingen fører frem til det spørgsmål, du ønsker at undersøge eller finde svar på. Et enkelt og åbent spørgsmål giver oftest det tydeligste fokus for det, du ønsker at undersøge, men af og til kan et eller to underspørgsmål være med til at skærpe fokus. Eksempelvis kan et spørgsmål være formuleret som “På hvilken måde kan varmeforbruget i værkstedafdelingen sænkes?”. Det er et åbent spørgsmål, hvor der er mulighed for mange løsningsmodeller. Fokus kan imidlertid skærpes, hvis det i forbindelse med spørgsmålet præciseres, hvilke krav der eventuelt er forbundet med undersøgelsen. I dette tilfælde kunne et underspørgsmål som f.eks. “Hvordan kan varmeforbruget sænkes, når det dels skal sænkes med 5% om året de næste tre år og når det dels skal ske ved en øget anvendelse af værkstedsafdelingen?”.

Der findes i min optik kun rigtige åbne spørgsmål, men de kan altid forbedres. Ved at formulere spørgsmålet så tidligt som muligt i processen (måske endda før du har beskrevet problemstillingen fuldstændigt), vil du formentlig opleve, at dit spørgsmål gennem en eller flere omskrivninger bliver en præcis formulering af, hvad du vil undersøge.

 

Metode (proces)

Du har nu beskrevet baggrund og spørgsmål i problemformuleringen. Næste skridt i arbejdsprocessen er at beskrive, hvordan du vil undersøge eller finde svar på det spørgsmål, du netop har formuleret.

I starten vil det måske være skitser, løseligt beskrevet i punktform og med stikord. Du vil måske have en idé om, at du vil skabe dig et overblik gennem små, uformelle samtaler (interviews) og litteratursøgning. Dernæst vil du måske opstille nogle parametre for, hvordan du vil sammenligne forskellige modeller, der kan være en løsning til det spørgsmål eller det problem, du ønsker at løse. Når metoden er skitseret vil du have behov for at blive mere konkret ift. hvem, du vil tale med og hvilken litteratur, du konkret vil undersøge (f.eks. udvalgte bøger og artikler).

Metode-afsnittet bliver dermed din “opskrift” eller “huskeliste” for din undersøgelse. Undervejs vil du opnå øget indsigt i dit emne, hvilket kan betyde, at du må ændre lidt metode-afsnittet. Det er helt OK, blot du begrunder og dokumenterer dine valg.

 

Afgrænsning (proces)

Dit projekt har et særligt interesseområde og et specifikt fokus, der naturligt udelukker temaer, der ligger i umiddelbar nærhed af projektets problemstilling. Samtidig vil der være nogle tidsmæssige og måske også økonomiske rammer, der skal overholdes. Det er vigtigt, at disse beskrives samtidig med de øvrige elementer i problemformuleringen således, at du netop får et billede af det fokus, dit projekt skal have. Afgrænsningen er i projektfasen en “dynamisk størrelse” og vil kunne ændre form og indhold frem til aflevering af projektrapporten.

 

Problemformuleringen som produkt

Projektrapporten er det færdige “udtryk” af (adskillige) ugers intenst projektarbejde.

Problemformuleringen består stadig af ovennævnte fire punkter (afsnit), men skifter karakter. Fra at være noget, der planlægges og beskrives indledningsvist i starten og undervejs i projektperioden skifter problemformuleringen til at være “noget, der er gjort”. Problemformuleringen skifter med andre ord karakter fra at være proces-orienteret til at være produkt-orienteret.

I praksis betyder det, at problemformuleringen skal finpudses bl.a. i forhold til det sproglige og det indholdsmæssige. Det vil sige, hvordan din tilgang til undersøgelsen i projektet fremstår for læseren.

Projektarbejdet har måske til tider virket kaotisk og uden sammenhæng for dig. For læseren af projektrapporten skal projektet fremstå som en systematisk og reflekterende undersøgelse (gerne med løsningsforslag til problemstillingen) med “en rød tråd” gennem hele rapporten. Det vil sige, at der er sammenhæng mellem problemstilling, problemformulering, metodevalg og konklusion.

 

Baggrund (produkt)

Det, der blev skrevet om problemstillingen i baggrunds-afsnittet i proces-fasen, kan anvendes uden ændringer. Problemstillingen og tilhørende observationer skulle gerne være det (uændrede) grundlag, som projektrapporten tager afsæt i.

 

Spørgsmål (produkt)

Det samme gør sig gældende i afsnittet, hvor spørgsmålet stilles.

 

Metode (produkt)

Aktiviteter beskrevet i metode-afsnittet har i proces-fasen formentligt været skrevet som “noget, der skulle gøres” og undervejs har du føjet en beskrivelse af de aktuelle aktiviteter til i løbet af projektarbejdet.

I projektrapporten skal metode-afsnittet fremstå med de aktiviteter, du reelt gennemførte for at finde svar på det spørgsmål, du har stillet i problemformuleringen. Og der skulle gerne være overensstemmelse med de planlagte og de reelt gennemførte aktiviteter.

Hvis det ikke har været muligt at gennemføre alle planlagte aktiviteter kan du vælge at føje de ikke-gennemførte aktiviteter til i afsnittet om afgrænsning.

 

Afgrænsning (produkt)

Afsnittet med afgrænsninger i projektrapporten vil formentlig også være uændret ift. de afgrænsninger, du har beskrevet i løbet af projektarbejdet.

 

Sammenfatning

I dette indlæg er du blevet præsenteret for to tilgange til en problemformulering. Nemlig at den kan være procesorienteret og produktorienteret. I den procesorienterede tilgang understøtter problemformuleringen din mulighed for at tilgå projektarbejdet med systematik og refleksion. I den produktorienterede tilgang skal læseren af din projektrapport kunne fornemme, at projektarbejdet netop er udført systematisk og reflekterende.

 

 

 

Discussion

No comments yet.

Kommentér gerne