//
you're reading...

Methodology

Kildekritik

Forskellige kilder kan grupperes efter overbevisning. Men hvilken overbevisning er den rigtige i dit projekt?

Jeg blev i dag spurgt om, hvor du skal placere kildekritik i en rapport til et bachelorprojekt.

Mit svar så nogenlunde således ud:

Kildekritik hører reelt til som en del af rapporten og kan påvirke arbejdet i projektet og dermed også den konklusion, du kommer frem til i projektet. Derfor bør kildekritik indgå i rapporten, dvs. som en integreret del lige fra problemformuleringen og frem til konklusionen.

At være kildekritisk kan i rapporten opnås ved, at du vurderer, om en kilde er neutral eller kan være påvirket af en bestemt dagsorden. Eksempler på kilder er fag-eksperter i virksomheder eller medarbejdere i interesseorganisationer.

Et andet eksempel på at være kildekritisk er at du har en reflekterende tilgang til, om den kilde, du citerer eller låner noget fra, har en holdning eller anvender en teknologi, som er bredt anerkendt eller som “stikker ud i mængden”. Begge tilgange kan anvendes – det afhænger af, hvad du vil vise eller opnå. Ønsker du f.eks. at underbygge nytænkning eller ønsker du at “blåstemple” velafprøvet teknologi?

Kildekritik indgår med ovennævnte to anvendelsesformål derfor i rapporten som en integreret del og kan i mine øjne ikke stå som en særskilt note indledningsvist i rapporten eller efter konklusionen.

Kildekritik har flere facetter, end indikeret ovenfor. Dem vil jeg gerne prøve at beskrive ved lejlighed, men ind til da kan jeg anbefale følgende litteratur: Studiehåndbogen af Peter Stray Jørgensen og Lotte Rienecker (Samfundslitteratur) og af samme forfattere med flere Den gode opgave (Samfundslitteratur).

Discussion

No comments yet.

Kommentér gerne